Er du omgivet af god bygningsakustik?
Skal der skabes et godt arbejdsmiljø, er det vigtigt at kigge på bygningernes lydmæssige kvalitet – også kaldet for bygningsakustik. Med den korrekte rådgivning og måling af bygningsakustik, kan det gøre din arbejdsplads langt mere produktiv.
Konsekvensen af dårlig bygningsakustik kan tydeligt ses i rummets klang. Hvis efterklangen er forholdsvis lang, flyder lyden sammen og det vil opleves som generende støj.
Når der måles bygningsakustik, foretages alle målingerne ud fra reglerne i Bygningsreglement samt DS 490 Lydklassifikation af boliger. Tekniske installationer i ejendomme som vand- og varmeinstallationer skal også kontrolleres i forbindelse med feltmålinger af bygningsakustik.
Måling af bygningsakustik ved nybyggeri
Ofte forlanger kommunen, at akustiske målinger skal foretages i forbindelse med nybyggeri.
Bestiller du en måling af bygningsakustikken hos BP Støjmåling, kan du få foretaget akustiske målinger af luftlydisolation (væggenes isolation for lyd, som bliver transmitteret via luften), og trinlydniveau (bygningens isolation af lydimpulser, der bliver påvirket af bl.a. fodtrin) på nybyggeri. Der kan også foretages målinger af støj fra ventilationer og anlæg. I nabobygninger måles der ofte, hvor højt elevatorer og toiletskyld støjer.
Bygningsakustik i forbindelse med renovationer
I forbindelse med renovation af ældre bygninger forekommer der ofte akustiske målinger – både luftlydisolationsmålinger og trinlydsniveaumålinger. Det sker især, hvis bygningen skifter anvendelsesform fra kontor til almen bolig eller omvendt.
Offentlige institutioner og bygningsakustik
Det er almindeligt, at der skal laves akustiske målinger af institutioner, skoler, børnehaver og SFO’er. Målingerne foretages og sammenholdes med SBI-anvisning 218 Lydforhold når der er tale om offentlige bygninger og institutioner.
Korrekt bygningsakustik i kontormiljøer
Opleves der støjgener i henhold til arbejdspladsen fx i store kontorlandskaber, kan det blive meget belastende for medarbejderne på sigt. Dårlig akustik kan løses med de korrekte akustiske målinger. Målingerne kan afklare problemets størrelse og flere tiltag kan sættes i gang for at løse problemet.
Hvilket udstyr bruges til at måle bygningsakustik?
Der findes forskellige redskaber til at måle bygningsakustikken. Nogle af de mest anvendte er følgende:
- Rundstrålehøjtaler: En effektiv højtaler, som tages i brug, hvis lydniveauet i nabobygningen skal måles.
- Bankemaskine: Simulerer lyden af en træsko eller almindelig gang på gulvet. Bankemaskinens metallodder slår ned i gulvet for at simulere lyd og derefter måles lyden i rummet og i naboværelset ved siden af.
- Startpistol: Bruges ofte i kontormiljøer, hvor der skydes ud i rummet med løst krudt. Derefter bliver lydbølgerne målt for at teste reaktionstiden.
Skal BP Støjmåling hjælpe dig med at udføre måling af bygningsakustik? Du kan kontakte os her
Leder du i stedet udstyr eller instrumenter til decibel målinger? Så læs mere om decibel måling.