BP Støjmåling tilbyder professionel rådgivning og måling af arbejdsmiljø støj

Hvad er dårligt arbejdsmiljø?

Høreskader. Stress. Ledsmerter og dårlig nattesøvn. Det kan alt sammen være konsekvensen af et dårlig arbejdsmiljø. Du tænker måske ikke på det i din hverdag, når du er på arbejde, men et højt støjniveau på din arbejdsplads kan give dig risiko for høreskader i en tidlig alder.

Ligeså kan forkert indretning af rum på arbejdspladsen skabe et dårlig arbejdsmiljø og give dig langvarige muskel- og ledsmerter.

I dag ses dårligt arbejdsmiljø ofte i storrums kontormiljøer. Det er mange gange rum, som er bygget af billigere materiale, der skaber en dårlig akustik på grund af manglede akustikloftplader. Desuden er støj fra mobiltelefoner ofte en kilde til forringelse af arbejdsmiljø støj.

Det gør at medarbejderne prøver at finde uforstyrrede steder i virksomheden, hvor de kan snakke i telefon uden at blive forstyrret af støj fra andre kollegaer – og det er ikke en holdbar løsning.

Er du udsat for arbejdsmiljø støj?

På din arbejdsplads kan der forekomme flere typer af arbejdsmiljø støj, som kan skade arbejdsmiljøet. Det kan være alt fra store maskiner, der larmer kraftigt i produktions eller fabrikshaller til et stort kontormiljø, hvor der kommer meget støj fra telefonsamtaler.

Der findes klare regler for, hvornår du bliver udsat for alt for meget støj.

Reglerne for maksimalt støjniveau er følgende:

  • Hvis der forekommer støj over 80 db(A), så skal du have et høreværn til rådighed på din arbejdsplads
  • Får du dagligt et støjniveau på over 85 db(A), så skal din arbejdsgiver stille dig et par høreværn til rådighed, som skal bruges dagligt

Der udføres hos BP Støjmåling flere forskellige former for måling, der alt sammen kan klarlægge, hvor og hvordan du skal sætte ind for at skabe et sundt arbejdsmiljø og mindske støj.

Hvordan måles arbejdsmiljø støj?

Målinger af arbejdsmiljø støj kommer helt an på din arbejdsplads. Vi foretager både målinger hos mindre virksomheder, store firmaer, produktioner men også hos private mennesker.

Hos BP Støjmåling udføres der følgende målinger, som kan hjælpe dig til et bedre arbejdsmiljø:

Støvmåling

Finder især sted i produktionsvirksomheder som tømrere og snedkere, hvor der forekommer meget puds og støv i lokalerne. BP Støjmåling går ind og måler støvkoncentrationen i luften på arbejdspladsen og vurderer ud fra en skala om støvindholdet overgår grænseværdierne. Løsninger til at mindske støvudslip i lokaler kan være at kigge på udsugningerne. Er den fx tilstoppet eller for gammel? En støvmåling er dit skridt tættere på et sundt arbejdsmiljø og klima.

Arbejdshygiejnisk måling af gasarter

Disse målinger forekommer ofte hos smede-, auto- og maleværksteder, hvor der ønskes kendskab til giftige gasser og dampe. Arbejdshygiejniske målinger bliver sammenlignet med Arbejdstilsynets “Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materiale” nr. 507 fra maj 2011.

Støjkortlægning af produktionslokaler

Ønsker du at finde ud af, hvor der skal bruges høreværn i din produktionsvirksomhed? Det hjælper BP støjmåling gerne med. Der benyttes ofte personbårne målinger til at lave en støjkortlægning. Her måles den enkelte medarbejders støjniveau og belastning over en almindelig arbejdsdag på 8 timer.

Data fra denne måling kan ses på et farvekort i nuancerne rød, gul og grøn. Det giver en tydelig illustration af, i hvilke zoner det er vigtigt at bære høreværn på en arbejdsplads. Kortet kan løbende blive opdateret igennem en længere årrække. Det er også muligt at måle akustikken i de lokaler, som medarbejdere befinder sig i.

Dårlig akustik forekommer ofte i nybyggede lokaler, hvor især storrum kan være præget af dårlig lyd og give meget støj. Alle støjkortlægninger bruges som grundlag for en udarbejdelse af støjhandlingsplaner og støjdæmpning. Alle støjmålinger bliver gennemført efter Arbejdstilsynets At-Vejledning D.61-4.

Øvrige arbejdsmiljøopgaver løser vi i samarbejde med Miljø-gruppen.

Hvordan skaber du et sundt arbejdsmiljø?

Produktionsvirksomheder, almindelige virksomheder, byggegrunde og offentlige institutioner er i dag meget forskelligt indrettet. Det er her den gode individuelle sparring omkring et godt arbejdsmiljø og minimal støjbelasting kommer dig tilgode.

Der findes mange tiltag, der kan sættes igang for at øge arbejdspladsens arbejdsmiljø.

Hos BP Støjmaling tilbyder vi hjælp med følgende for at undgå arbejdsmiljø støj:

APV (arbejdspladsvurdering)

Det er et lovkrav, at alle arbejdspladser har en APV. Din virksomhed kan enten selv stå for at lave dem, eller de kan blive udført af BP Støjmåling. Ofte forekommer der personinterviews, spørgeskemaer og gruppeinterviews for at vurdere arbejdsmiljøet.

Der ses ofte, at arbejdsmiljøet bliver forringet hos medarbejdere, hvis de bliver udsat for tunge løft og et højt stressniveau. BP Støjmåling går ind laver handlingsplaner, som løser de arbejdsmiljø- og støjproblemer, som din arbejdsplads er udsat for.

Sikkerhedorganisation

Er du sikkerhedsrepræsentant eller leder? Så er du altid velkommen til at få rådgivning om de krav som arbejdsmiljøorganisationen stiller. Både i forhold til at øge arbejdsmiljøet og få foretaget støjmålinger.

Rådgivning om valg af værnemidler

Hvilke høreværn skal din virksomhed benytte? Hvilke muligheder er der inden for masker og sikkerhedssko? Det hjælper BP Støjmåling gerne med rådgivning til, så de rigtige valg kan blive truffet.

Udarbejdelse af instrukser til et godt arbejdsmiljø

Det sker ofte i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen på din arbejdsplads. Her rådgiver BP Støjmåling virksomheden til korrekt brug af høreværn og får foretaget de korrekte målinger og ændringer på arbejdspladsen for at optimere din virksomheds arbejdsmiljø. Disse møder finder sted hos din virksomhed, hvor vi mødes ca. to gange om året.

Høreundersøgelser

For at afklare om du er i risikozonen for arbejdsmiljø støj på din arbejdsplads, så foretager BP Støjmåling høreundersøgelser af medarbejdere. Det foregår i samarbejde med en uddannet sygeplejerske.

Skal BP Støjmåling hjælpe dig med professionel rådgivning af godt arbejdsmiljø eller foretage støjmålinger? Du udfylder blot kontaktformularen her på siden eller ring til telefonnummer: 2763 8503 så snakkes vi ved og finder den bedste løsning.