Professionel lydmåling af bygningsakustik

Skal der skabes et godt arbejdsmiljø, er det vigtigt at kigge på bygningernes lydmæssige kvalitet – også kaldet for bygningsakustik. Med den korrekte rådgivning og måling af bygningsakustik, kan det gøre din arbejdsplads langt mere produktiv.

Er du omgivet af god bygningsakustik?

Konsekvensen af dårlig bygningsakustik kan tydeligt ses i rummets klang. Hvis efterklangen er forholdsvis lang, flyder lyden sammen og det vil opleves som generende støj.

Når der måles bygningsakustik, foretages alle målingerne ud fra reglerne i Bygningsreglement samt DS 490 Lydklassifikation af boliger. Tekniske installationer i ejendomme som vand- og varmeinstallationer skal også kontrolleres i forbindelse med feltmålinger af bygningsakustik.

Måling af bygningsakustik ved nybyggeri

Ofte forlanger kommunen, at akustiske målinger skal foretages i forbindelse med nybyggeri.

Bestiller du en måling af bygningsakustikken hos BP Støjmåling, kan du få foretaget akustiske målinger af luftlydisolation (væggenes isolation for lyd, som bliver transmitteret via luften), og trinlydniveau (bygningens isolation af lydimpulser, der bliver påvirket af bl.a. fodtrin) på nybyggeri. Der kan også foretages målinger af støj fra ventilationer og anlæg. I nabobygninger måles der ofte, hvor højt elevatorer og toiletskyld støjer.

Bygningsakustik i forbindelse med renovationer

I forbindelse med renovation af ældre bygninger forekommer der ofte akustiske målinger – både luftlydisolationsmålinger og trinlydsniveaumålinger. Det sker især, hvis bygningen skifter anvendelsesform fra kontor til almen bolig eller omvendt.

Skriv en besked

Har I nogle forespørgsler eller ønsker et uforpligtende tilbud, så kontakt os endelig.

Kontaktformular

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Offentlige institutioner og bygningsakustik

Det er almindeligt, at der skal laves akustiske målinger af institutioner, skoler, børnehaver og SFO’er. Målingerne foretages og sammenholdes med SBI-anvisning 218 Lydforhold når der er tale om offentlige bygninger og institutioner.

Korrekt bygningsakustik i kontormiljøer

Opleves der støjgener i henhold til arbejdspladsen fx i store kontorlandskaber, kan det blive meget belastende for medarbejderne på sigt. Dårlig akustik kan løses med de korrekte akustiske målinger. Målingerne kan afklare problemets størrelse og flere tiltag kan sættes i gang for at løse problemet.

Hvilket udstyr bruges til at måle bygningsakustik?

Der findes forskellige redskaber til at måle bygningsakustikken. Nogle af de mest anvendte er følgende:

  • Rundstrålehøjtaler: En effektiv højtaler, som tages i brug, hvis lydniveauet i nabobygningen skal måles.
  • Bankemaskine: Simulerer lyden af en træsko eller almindelig gang på gulvet. Bankemaskinens metallodder slår ned i gulvet for at simulere lyd og derefter måles lyden i rummet og i naboværelset ved siden af.
  • Startpistol: Bruges ofte i kontormiljøer, hvor der skydes ud i rummet med løst krudt. Derefter bliver lydbølgerne målt for at teste reaktionstiden.
    Skal BP Støjmåling hjælpe dig med at udføre måling af bygningsakustik? Du kan kontakte os her

Leder du i stedet udstyr eller instrumenter til decibel målinger? Så læs mere om decibel måling.

Har du spørgsmål til noget?